Tækkearbejde

Tækkerør høstes i stort set alle lande fra Danmark til Kina. Tækkerør er normalt karakteristisk fra det land de kommer fra, men det er dog mest fagfolk der ser det. Forskellen ses ved f.eks. farven, tykkelsen af selve strået og sprødheden (lyden af rørene, når der tages fat i et bundt). På trods af forskellen, er kvaliteten stort set ens uanset hvor de er fra. Det afgørende for kvaliteten er, at de er blevet opbevaret tørt og godt.

Jeg har ikke nogen decideret favorit rør at arbejde med, da jeg har tækket med det meste. Man blander dog ikke rør fra forskellige lande da de kan variere i farven. Alle rør er gode på sin egen måde, det er placeringen af rørene på taget, der er alt afgørende for det GODE tag. Materialer til rygning/mønning, beskrives i fanen af samme navn.